For at have et optimalt liv med gode værdier og momenter af lykke, må du fokusere på at opfylde dine behov. At tale om behov er dog et vidt begreb og strækker vidt. For at forklare hvilke ting du kan arbejde med, er der taget udgangspunkt i Maslows behovspyramide. Nedenfor kan du læse mere om, hvad de forskellige behov indbefatter.
Det er sådan at de første behov i pyramiden er de mest primitive og du skal have opfyldt det ene for at kunne gå efter det næste. Det er fx svært at fokusere på behov for påskønnelse, hvis de basale behov for fx mad og søvn ikke er opfyldt. Læs mere nedenfor, hvor hvert behov i pyramiden gennemgås.
Dæk først de fysiske behov
Det første behov i pyramiden er det fysiske behov. Dette er behov for mad, søvn, sex m.m. I Danmark er der umiddelbart ingen der sulter, men du kan stadig fokusere på at spise godt og sundt samt få rigeligt med søvn. Når disse basale behov er opfyldt, kan du gå videre til behovet for tryghed.
Behovet for tryghed
Tryghed i livet kan komme af mange ting. For en almindelig gennemsnitsdansker ligger der i dette begreb ting som fast arbejde, loyale familieforhold, godt helbred m.m. Det handler i bund og grund om at have stabilitet i livet og føle sig godt tilfreds med det du har og det du omgives af. Tryghed er noget alle har behov for og ligger derfor nede omkring de helt basale behov i pyramiden.
Sørg for tilhørsforhold
Man kan føle tilhørsforhold på mange måder. Det kan fx være tilhørsforhold i en gruppe eller i privatlivet igennem kærlighed. Tilhørsforhold opnås igennem dine venner og familie. Behovet for at være en del af noget og høre til noget skal ikke undervurderes. Det er igen noget vi alle har behov for.
Vores behov for påskønnelse
Det næste behov i pyramiden er behovet for påskønnelse som også kan opnås på forskellige måde. Fx igennem selvværd, opnåede præstationer, respekt fra andre m.m. Alle mennesker har behov for at blive påskønnet, og vide at de er noget værd i andres øjne. Det har meget at gøre med selvopfattelsen af en selv og muligheden for at udvikle sig videre i livet. Behovet ligger højt i pyramiden, da det ikke er et basalt behov, men ligger på et højere plan.
Behovet for selvrealisering
Selvrealisering er det sidste behov i pyramiden og kan også opnås på forskellige måder. Her handler det om at udvikle sig selv. Dette kan fx gøres ved at udvikle sin kreativitet på museum eller lignende. Det kan også være ved at være spontan eller foretage en form for problemløsning. Det kan også være en form for indsigt i sig selv og sine vaner og livsførelse.